Skip to content

Hundetræning

Hundemotivation tilbyder forskellige slags hundetræning og adfærdsregulering Du kan overlade træningen til os  "En lydig hund er en hund du bliver glad for"

Adfærdsbehandling

10 dage – 7.000 kr. 6 uger – 22.000 kr.
IMG_6445

Eneundervisning

Hvis du vil videre med din lydighedstræning eller apporteringstræning så kan du købe et klippekort med 3 klip på og så kommer du alene hver gang.

Der er også tid til at tage en snak om ting der ikke ligefrem hører under lydighed eller apportering. Timerne kunne bruges på: renlighed, modtagelse af gæster, når hunden hopper op, gør af naboen, alene hjemme problemer, trækker i snoren, ikke afleverer dummyer til hånden, ikke kommer når man kalder eller andet.  Både for familie hunde og jagthunde.

Vi kommer langt omkring- hver lektion er mellem 45-60min.

Klippekort med 3 klip koster Kr. 2.000,-

Det med småt om klippekortet:
Prøvetimer tilbydes ikke.
Klippekortet er gyldigt i 3 måneder fra købsdato med mindre andet er udtrykkeligt aftalt.
Klippekort/eller resterende klip kan ikke ombyttes til kontanter eller hundeartikler/foder m.m. men udelukkende benyttes til hundetræning. 
Der kan skiftes hund/fører på resterende klip på et klippekort. Hvilket vil sige at hvis din hund dør, bliver syg eller gives til en anden familie kan du IKKE få pengene tilbage. 
Hunde fra samme husstand kan ikke dele klippekort, men skal have et hver.
Hvis der ikke meldes afbud enten mundtligt eller skriftligt fratrækkes man et klip pr. udeblivelse. 
Sidste frist for afmelding er dagen før.

308194837_3321317738081930_7711117504379704825_n

Adfærdsbehandling

Når man sender sin hund i skole hos os, kan det have flere forskellige årsager. I har måske ikke selv den fornødne tid eller viden, eller vi har ved samtale fundet ud af at det er den bedste løsning, at vi hjælper hunden videre.

Vi er særligt dygtige til hunde der er lidt bange/sky, og hvor mange andre metoder har været forsøgt. Vi hjælper dog også med almindelig basis træning, apportering eller andet du kunne komme i tanke om. Hunden kommer lidt “foran” og ved, hvad vi mennesker forventer af den.

Den er i intensiv skole i stedet for bare at blive opbevaret.

Vi har kun nogle få hunde i træningslejr ad gangen og sammen med vores egne vovser, så er det forholdsvis få hunde, og derfor er der meget tid til den enkelte.

Hunden passes på egen risiko og på ejerens eget ansvar. Hunden skal være vaccineret iht. gældende regler. Ejeren skal selvfølgelig have tegnet den lovpligtige forsikring på hunden. Hvis hunden ødelægger ting eller andet, der ikke dækkes af den almindelige lovpligtige forsikring,  er det ejers ansvar at bringe ødelagte ting tilbage til oprindelig stand eller erstatte det økonomisk.

Typisk sender man sin hund i skole i 6 uger. På de dage kan man træne mange ting, men som regel har hundene, vi har haft i træning, været hunde der skulle lære basale ting, eller har haft et særligt problem. (trækker i snoren, stikker af, kommer ikke når man kalder, skudræd, vandskræk, bange for andre mennesker eller hunde og som regel flere af disse ting).

Vi tager ikke imod hunde der ikke kan enes med andre hunde. Vi tager ikke mod hunde der har store hyle/gø problemer og vi tager ikke imod hunde der ødelægger ting. 

Prisen for 6 uger er 22.000 kr.

Mini træningsophold 10 dage 7.000kr.