Theo
Theo, familiens første hundemedlem, skulle passes 12 dage i sommerferien. Han er aldrig blevet passet ude før, ej heller ikke med overnatning.
Jeg kontaktede 6-8 hundepensioner, og hver gang har jeg takket nej. Mavefornemmelsen var forkert. Enten syntes jeg at hundene havde kummerlige kår, “hundemutter” var for kold, hundene var for lang tid i bur o.s.v. Alt i mig vendte sig, og Theo skulle under ingen omstændigheder passet af de mennesker.
Nærmest helt tilfældigt stødte jeg på hundemotivation. Alene navnet er positivt og tiltalende. Da jeg så talte med Camilla i telefonen, blev jeg tryg med det samme. Camilla vil helst ikke skrive så meget på mail, for som hun siger, “så går tiden jo fra hundene”. Derfor talte vi i telefon, mens jeg kunne høre at hun nussede om hundene.
Selve stedet er indbegrebet af det gode hunde-friluftsliv. Masser af plads, enge og søer.
Theo har haft det fantastisk. Mens vi var afsted fik vi dagligt videoer tilsendt, så vi med egne øjne kunne se vores glade hund, med den evige logrende hale.
Camilla har aflæst os og Theo perfekt. Hun vidste hvad vi havde brug for at vide, og hun beroligede os ved hjælp af de små videoklip og søde beskeder.
Hundemotivation er et sted, som jeg virkelig vil anbefale. Det er en sted, der oser af ro, omsorg og stor kærlighed til hunde. Vi har helt ro i maven ved at sige, at vi meget gerne lader Theo passe hos Camilla igen. Hun er en stjerne.
Majbritt Brydensholt – Theo Labradoodle