Ida

I november 2010 købte jeg min første labrador, Ida en sød lille hvalp på 9 uger og ca. 9 kilo, indtil da havde jeg kun haft små hunde, og det var nok ikke den mest gennemtænkte beslutning.

Hvalpe vokser hurtigt og i marts stod jeg med en hund der gik tur med mig, og var alt for voldsom til at jeg kunne passe min søns lille westie sammen med hende. Faktisk var jeg ved at være rigtig ked af det, jeg holdt jo af hunden, men gik nu nærmest kun tur når det var mørkt (det var pinligt at blive trukket af sted), og jeg så mindre til min søn.

Jeg kontaktede Camilla og fik aftalt en enetime for at få hjælp til de to problemer. Camilla kom en onsdag og da der var ved at være gået en time spurgte jeg forsigtig om vi kunne udvide med en halv time, vi var nemlig stadig ude at gå. Camilla kiggede på mig og sagde ”Du har bestilt en ene time, men det er ikke sikkert den varer en time”.

Efter næsten 3 timer kørte Camilla (jeg betalte for én ene time), Ida og westien legede i haven, samværs problemet var stort set løst fra denne dag, jeg havde fået mange råd om, hvordan jeg skulle træne videre med Ida, og der var lagt en plan.

Fremadrettet var aftalen, at vi skulle starte holdtræning søndag. Jeg mødte fortrøstningsfuld op, og blev trukket rundt i snoren af Ida en time. Jeg bestilte en ny enetime, og som Camilla siger ”Jeg gir aldrig op”, jeg havde fået en allieret i forhold til at få styr på Ida, hvilket trøstede mig meget. Der er ikke noget i vejen med Ida hun er en sød og blid hund, men jeg havde hidtil trænet forkert og inkonsekvent.

Ny lang enetime, hvor jeg hele tiden blev instrueret: Hvad er det du vil have hunden til, vær tydelig i dit kropssprog, vær konsekvent, ha´ kontakt og ros, ros, ros.

Min anden søn der bor hjemme deltog i denne time, og fik lov at gå med hunden noget af tiden, han har flere kræfter og er mere konsekvent end mig, så pt. går han til træning med Ida, men allerede nu kan jeg sagtens gå ture med hende (og nyde det), vores samarbejde er blevet meget bedre, og jeg er overbevist om at med den fortsatte træning og Camillas vejledning, er vi helt på rette vej. Der er for min søn og jeg gået sport i træningen, hvilket betyder at Ida har det meget sjovere.

Var vi bare startet træning hos Camilla dag 1 er jeg sikker på det var gået meget nemmere. Men nu har Camilla hjulpet mig/os til at vi er sikre på at få et godt (hunde)liv sammen.

Jeg har i øvrigt anbefalet dig gennem en af mine kollegaer til hendes datter i Ringsted.

Mange hilsener

Karen med Ida

Labrador