Hundetænder
Hvornår har du sidst børstet tænder? På dig selv, på dit barn? På din hund?
Ups, der går måske længe imellem, at du overhovedet kigger ind i din hunds mund? Mange opdager først, der er noget galt, når hunden stinker ud af munden, og så er det ofte så galt fat at dyrlægen skal involveres og måske skal hunden opereres.
Alle hunde har brug for opmærksomhed omkring deres tænder! Men det er klart at de små racer har mere tendens til tandsten og dårlige tænder end de store racer har. Det betyder ikke at man skal læne sig tilbage og intet gøre selvom man har en større hund. Som jeg oplever det har hunde de fineste hvide tænder til de fylder 1,5år, men derfra går det støt ned af bakke, og det går endnu hurtigere for de små racer.
Nogle hunde har svært ved at tabe deres mælketænder, og skal ofte have dem trukket ud hos tandlægen. Det er rigtig vigtigt, at man ikke bare lader dem sidde efter hunden har skiftet tænder i øvrigt.
Hunde viser ikke ret mange tegn på smerter når det kommer til tænder. Det betyder ikke at det ikke gør ondt på dem, de viser det bare ikke særlig tydeligt.
Hvad kan du selv gøre?
- Tjek din hunds tænder ofte, ved første tegn på tandsten skal du reagere, og ikke vente på problemet eskalerer
- Børst din hunds tænder- jeg er mest glad for den fingertut/gaze tandbørste og bruger kun vand på den og altså ikke tandpasta eller andet. Det er mest ydersiden at tænderne du skal børste.
- Plaque off eller lignende i maden dagligt. Der findes rigtig mange produkter efterhånden der indeholder det samme pulver som i plaque off, så man kan få det som kiks, ”rugbrød” og i andre varianter end lige netop plaque off. Man kan sige det minder om vores mundskyld bare i pulverform
- Dentastix som aften tandbørste
- Lad din hund bruge sine tænder. Tyggetid er en virkelig vigtig faktor. Se artiklen her: http://hundemotivation.dk/artikler/tyggetid-hvorfor-er-det-sa-vigtigt/
- Giv din hund Barf eller tørkost, og aldrig dåsemad eller opblødt foder
Som du kan se er der en del du kan gøre aktivt for at hjælpe din hund med at have gode sunde tænder gennem hele dens liv. Det handler bare om at få en hverdag op at køre med rutinerne. De penge du plejer at skulle give dyrlægen, kan du bruge på forebyggelse i stedet, og spare hunden for mange smerter, narkoser og operationer.
Lær her i videoen at børste din hunds tænder af Jens Ruhnau, den dygtigste tanddyrlæge vi har efter min mening: https://www.youtube.com/watch?v=VozldZ2hgPw
Eksempler på hvad du kan give hunden at tygge på, så den renser sine tænder naturligt: http://hundemotivation.dk/hundetilbehoer/naturlige-snacks-tyggeting-ogsaa-til-hunde-med-allergi/
God fornøjelse med at hjælpe din hund til sunde raske tænder hele livet!