Kundeudtalelser

Hej Camilla,

Tak for sidst jeg fik meget ud af min enetime med dig. Er lige blevet færdig med jagten i dag, og Enya gjorde det super godt inkl. perfekt aflevering af anskudt and med aflevering fra plads til hånd, så hun fik lov at bære den tilbage.

Mange hilsner Sille

(Enya er en lille aktiv springer spaniel)

Nov. 2011

………………………………………………………………………………………………..

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele min dejlige oplevelse med dig. Hektor og jeg var på andetræk her til aften og Hektor hentede 4 ænder uden problemer-samt søgte i vand til midt på maven….tak for fantastisk og meget motiverende træning. God aften, KH Nadia og Hektor

(Hektor er en Spione der før hadede at lave apporteringstræning, for slet ikke at tale om vand)

Oktober 2011

…………………………………………………………………………………………………

Hej Camilla!

Her er lige et par ord om vores oplevelse af hundetræningen.

Hold da op, hvor har træningen bare været til stor gavn for os samt vores 2 hunde. Vi har lært så meget om os selv og den måde vi er sammen med vores hunde på, og både vores boxer Esau på 8 år og basset Ludvig på ½ år har fået maximalt ud af træningen hver gang – Ja, vi har faktisk været helt ”høje”, når vi kørte hjem fra træning, fordi vi fik så meget brugbart med hjem hver gang.

Så – selvom der stadig er en lang træningsvej forude for os og lille Ludvig (-:  har vi nu en masse ting i rygsækken, som vi kan arbejde videre med på egen hånd. 

Mange hilsener

Lars, Christina, Esau og lille Ludvig (som rent fysisk pludselig er blevet så stor!!!). Håber vi ses igen…

Esau er en Boxer/ Ludvig  er Basset

September 2011

……………………………………………………………………………………………………

Hej Camilla og andre

Blev enig med mig selv om , at det var på tide med lidt oplysning både til dig og andre – måske mest andre , hvor heldig Walther og jeg føler os!! Vi har jo fundet intet mindre end et lille ”hundemirakel”. En hundetræner der formår både at Træne ejer og hund , med omtanke , personligt islæt for hundeejeren samt en konstant vurdering af hvor hund og ejer befinder sig henne, på ”motivationsstigen”!! At alting bliver gjort med en god portion humor , men uden tvivl om hvad der menes , er jo bare en bonus.

På det personlige plan , stod jeg jo med lille Walther , og var ved at få tårer i øjnene af beundring bare han trak vejret. Det var overhovedet ikke gået op for mig , at han drev mig rundt i manegen. At der rent faktisk var en sammenhæng mellem , at jeg for rundt på stranden , med armene som propeller og skreg” Walther” – uden respons fra hunden vel at mærke , men til gengæld fra samtlige besøgende på stranden – og at han stort set aldrig blev ”irettesat”. Men det blev der lavet om på , og jeg må sige at jeg har tit været tæt på at køre til Ringsted og skamrose Camilla…

For andre der har erfaring med hunde , lyder dette måske banalt – men for os uden , er det guld værd…

Som en ekstra bemærkning – apporteringstræningen er super , både for dem der er øvede – men bestemt også for dem der ikke er ,netop fordi der bliver taget hensyn til den enkeltes niveau…..

Prøv det!

Kærlig Hilsen

Linda og Walther  (Golden retriever) 

August 2011

……………………………………………………………………………………………………………. 

Vil bare sig tak for en super oplevelse nede hos dig i dag – skønt at lære dig at kende, og tak for dine gode råd. Det vil jeg helt sikkert benytte mig af fremover også.

Kærlig hilsen

Mariann/ Greve

Kunde i butikken der skulle købe schweissblod og udstyr til sin labrador hvalp.

…………………………………………………………………………………………………………….


 

Hej Camilla.

 Jeg vil starte med at sige tak for nogle gode stunder til hundetræning . Jeg synes din træning er super god, jeg kan helt klart mærke fremskridt med Eddie! Jeg synes du er en rigtig god hundetræner,  du kan være lidt hård engang i mellem men du er ekstremt god til at sige tingene lige ud, men det kan jeg egentlig meget godt lide, da jeg også selv er sådan.  

Du er rigtig god til at rose folk, hvis man gør noget rigtigt, og det gør at jeg altid lige vil prøve en ekstra gang, for ros kan man ikke få nok af.

 Øvelserne er gode, og det er nogen sjove og gode ting vi laver.  Jeg elsker når vi kommer til hundetræning og hundene nogle gange får lov til at løbe rundt det er en virkelig god start på hundetræningen, fordi man bliver sådan helt glad af at se hundene være så glade. Jeg synes det lidt hårdt at komme op i weekenderne, og lidt trist at man skal så tidligt op, men når man kommer der ud og skal i gang, er det altid en fornøjelse, og det er altid rigtig hyggeligt, selvom jeg er den yngste på holdet. 

Du skal i hvert fald have ros for din hundeskole, jeg kan tydeligt mærke fremskridt med Eddie efter du har haft ham på din hundeskole, han tør mere og han er blevet meget modig. Han gør dog meget, men det er sikkert bare alderen. 

Knus fra Andrea (13år)

Eddie Flatcoated Retriever

……………………………………………………………………………………………………………..


 

Kære Camilla,

Jeg håber at det ikke er for sent med nogle rosende ord til din hjemmeside??

Lucca (og jeg) har været utrolig glad for “pasnings-ophold” hos Jer!

Hun har fået meget mere selvtillid tilbage over for andre hunde, og hun møder dem igen med glæde og positiv forventning, uden at kaste sig “i jorden” bare ved synet af en fremmed hund..

Hun er meget glad for at komme hos Jer, og hun er glad og frisk når hun kommer hjem igen.  Skønt at se hende “være sig selv” igen.

Bedste hilsner

vivian og Lucca

Flatcoated Retriever

……………………………………………………………………………………………………………..


 

For lidt over 3 år siden, begyndte min mand at interessere sig for jagt, og da vi alligevel stod for at skulle have hund, var det helt naturligt at vælge en jagthund og efter en del søgning, faldt valget på en weimaraner.

Vi mødte op til begynder lydighedstræning først hos Vallensbæk Jagtforening hvor vi mødte Camilla i 2009, iført lyserød sele, og det ville være en underdrivelse ikke at påstå at vi ikke stak en anelse ud, nok også fordi  min hund sprang rundt som en kænguru. Camilla foreslog så at vi startede 3-4 gange på et meget mindre hold (4 hunde) og fik lidt basal viden. 

Det gik over alt forventning, men der skulle sluges nogle kameler, bla. fandt jeg hurtigt ud af, at nok hedder det en hundeskole, men det er ejeren der er på kursus. Vi fortsatte et års tid på forskellige hold og da jagten startede op i efteråret, var min hund og jeg med for første gang. Camilla hjalp med at træne ikke kun mig, men også  vores hund der først var vandskræk, senere skudræd- begge dele fik hun væk med ganske simple midler. 

Camilla startede selvstændigt op, og vi fulgte med, nu var vi på de ”dygtiges hold”. Da jagtsæsonen sluttede lige før jul, fik jeg den største belønning af alle, store garvede jægere kom og gav mig hånden – lettede på hatten og lykønskede mig med et fremragende hundearbejde, det havde de ikke troet da min udstillingshund (det kaldte de den) og jeg mødte op på vores første jagt. 

Jeg træner stadig hos Camilla, nu med hund nr. 2, og benytter mig ofte at hendes super hundepasning/skole 

Med venlig hilsen 

Hanne Møller Madsen

Tidl. Weimeraner Luna. Nu Korthåret hønsehund Zar.

…………………………………………………………………………………………………………….


 

Hej Camilla

Tak for din store indsats, din tålmodighed og ikke mindst tak for den fine dagbog samt listen med hvad vi selv kan gøre.

Jeg kunne se fra starten hos dig at det var en hel anden Jolly du havde til os, og han slappede meget mere af i bilen end normalt, han sov det meste af turen hjem selv da vi lagde en smut forbi skoven hvor vi har jagt var han rolig og Linda tog ham ud i skoven i linen 10 min ugers tid og han var stadig ret fattet og rolig, ikke den duracell kanin som jeg normalt har med i skoven.

 Inden vi skulle hjem, skulle vi ned til bedste og hente børn samt spise til aften, normalt ville jeg bare tage Jolly med ind men da hun for nylig har fået 2 nye katte ville jeg lade ham bilve i bilen med den ny fine kroglufter som fungere fint og jeg var ude at tjekke til ham nogle gange hvor han bare lige løftede hovedet og kikkede igen på mig men ellers bare blev liggende……vildt!!!!!

 
Dog knækkede filmen total da han kom hjem i huset og han ikke lige kunne fange katten, han lavede hjulspind og skreg som en stukket gris indtil katten lagde sig på trappen, nu var jeg så bange for at han ville gøre det af med snøvs
Men nej Jolly ville bare slikke ham goddag…pyha

Cykel krogen blev monteret i går aftes og skal afprøves i dag når jeg kommer hjem. 

Jeg overvejer at købe et ip kamera så jeg kan lade ham være ude af buret men stadig se til ham når vi ikke er hjemme, vil starte men få minnuter og så øge tiden for vil helst undvære buret, han sov fint i sin kurv i vores soveværelse i nat.

 
Tak for denne gang.
 

Venlig Hilsen Henri

Jolly Tysk Jagtterrier (der ikke er i bur mere)

………………………………………………………………………………………………………………


 

I november 2010 købte jeg min første labrador, Ida en sød lille hvalp på 9 uger og ca. 9 kilo, indtil da havde jeg kun haft små hunde, og det var nok ikke den mest gennemtænkte beslutning.

Hvalpe vokser hurtigt og i marts stod jeg med en hund der gik tur med mig, og var alt for voldsom til at jeg kunne passe min søns lille westie sammen med hende. Faktisk var jeg ved at være rigtig ked af det, jeg holdt jo af hunden, men gik nu nærmest kun tur når det var mørkt (det var pinligt at blive trukket af sted), og jeg så mindre til min søn.

Jeg kontaktede Camilla og fik aftalt en enetime for at få hjælp til de to problemer. Camilla kom en onsdag og da der var ved at være gået en time spurgte jeg forsigtig om vi kunne udvide med en halv time, vi var nemlig stadig ude at gå. Camilla kiggede på mig og sagde ”Du har bestilt en ene time, men det er ikke sikkert den varer en time”.

Efter næsten 3 timer kørte Camilla (jeg betalte for én ene time), Ida og westien legede i haven, samværs problemet var stort set løst fra denne dag, jeg havde fået mange råd om, hvordan jeg skulle træne videre med Ida, og der var lagt en plan.

Fremadrettet var aftalen, at vi skulle starte holdtræning søndag. Jeg mødte fortrøstningsfuld op, og blev trukket rundt i snoren af Ida en time. Jeg bestilte en ny enetime, og som Camilla siger ”Jeg gir aldrig op”, jeg havde fået en allieret i forhold til at få styr på Ida, hvilket trøstede mig meget. Der er ikke noget i vejen med Ida hun er en sød og blid hund, men jeg havde hidtil trænet forkert og inkonsekvent.

Ny lang enetime, hvor jeg hele tiden blev instrueret: Hvad er det du vil have hunden til, vær tydelig i dit kropssprog, vær konsekvent, ha´ kontakt og ros, ros, ros.

Min anden søn der bor hjemme deltog i denne time, og fik lov at gå med hunden noget af tiden, han har flere kræfter og er mere konsekvent end mig, så pt. går han til træning med Ida, men allerede nu kan jeg sagtens gå ture med hende (og nyde det), vores samarbejde er blevet meget bedre, og jeg er overbevist om at med den fortsatte træning og Camillas vejledning, er vi helt på rette vej. Der er for min søn og jeg gået sport i træningen, hvilket betyder at Ida har det meget sjovere.

Var vi bare startet træning hos Camilla dag 1 er jeg sikker på det var gået meget nemmere. Men nu har Camilla hjulpet mig/os til at vi er sikre på at få et godt (hunde)liv sammen.

Jeg har i øvrigt anbefalet dig gennem en af mine kollegaer til hendes datter i Ringsted.

Mange hilsener

Karen med Ida

Labrador

………………………………………………………………………………………………………………

Hej Camilla,

Tak for god træning og vejledning. Jeg har følgende kommentarer om hundetræning hos dig.:

Jeg har trænet med min hund tidligere på hold med 5 – 10 andre hunde, hvor der ikke var tid til den enkelte hundens behov. Hos Camilla er vi på små hold, hvor hun altid kommer med god vejledning og konkrete råd om hvordan man skal arbejde videre med sin hund. Fra den første dag kunne Camilla påpege flere detaljer, der ikke fungerede og som jeg skulle træne på plads før jeg kan komme videre. Hun har hjulpet mig med at opstille mål for fremtidig træning og jeg fik indsigt i bedre træningsmetoder.


 

Tak for det Camilla

Hilsen Barbara og Chianti

Ruhåret hønsehund

……………………………………………………………………………………………………………


 

Forstår din hund dig – og omvendt.

Det er et spørgsmål, Camilla kan hjælpe dig med at besvare.

Camilla er en fantastisk hundetræner – til alle slags hunde. Hun er engageret i den enkelte hund, hun har empati – og hun elsker sit job.

Undervisningsmetoden med små hold, som næsten er enetimer en gang imellem, og fleksibiliteten ved klippekort-metoden er perfekt. Man føler virkelig, man får noget for pengene.

Camilla er direkte i sin undervisning og tager DIT problem op, når det er der. Du føler, du er “på”. Det gør i den sidste ende dit samvær med din hund meget bedre – for begge.

Jeg anbefaler Camilla til alle, som ønsker at få en glad og lydig hund.

Vibeke Østergaard  (Nemo Labrador)

………………………………………………………………………………………………………………


.

Copyright © 2012 hundemotivation.dk. Det behøver ikke at være hundedyrt: Privat Politik hundetræning