Træningsophold

Når man sender sin hund i skole hos os, kan det have flere forskellige årsager. I har måske ikke selv den fornødne tid eller viden, eller vi har ved samtale fundet ud af at det er den bedste løsning, at vi hjælper hunden videre.

Vi er særligt dygtige til hunde der er lidt bange/sky, og hvor mange andre metoder har været forsøgt. Vi hjælper dog også med almindelig basis træning, apportering eller andet du kunne komme i tanke om. Hunden kommer lidt “foran” og ved, hvad vi mennesker forventer af den.

Det eneste krav fra vores side er at hunden kan enes med andre hunde, for den lever indendøre sammen med familien, og sidder ikke i et bur og venter på det skal blive dens tur.

Den er i intensiv skole i stedet for bare at blive opbevaret.

Vi har kun nogle få hunde i træningslejr ad gangen og sammen med vores egne 3 vovser, så er det forholdsvis få hunde, og derfor er der meget tid til den enkelte.

Hundene bor og lever indenfor i vores hus, blandt vores familie, og er på den måde i “døgntræning”. Der er ingen bure eller hundegårde her! Ikke fordi vi har noget imod det, for det har vi ikke, hvis det blot bruges korrekt. Men vi har ikke hundebure og gårde selv, og vi bruger det ikke.

Hunden passes på egen risiko og på ejerens eget ansvar. Hunden skal være vaccineret iht. gældende regler. Ejeren skal selvfølgelig have tegnet den lovpligtige forsikring på hunden. Hvis hunden ødelægger ting eller andet, der ikke dækkes af den almindelige lovpligtige forsikring,  er det ejers ansvar at bringe ødelagte ting tilbage til oprindelig stand eller erstatte det økonomisk.

Typisk sender man sin hund i skole i 10 dage her. På de dage kan man træne mange ting, men som regel har hundene, vi har haft i træning, været hunde der skulle lære basale ting, eller har haft et særligt problem. (trækker i snoren, stikker af, kommer ikke når man kalder, skudræd, vandskræk, bange for andre mennesker eller hunde).

Vi tager ikke imod hunde der ikke kan enes med andre hunde. Vi tager ikke mod hunde der har store hyle/gø problemer og vi tager ikke imod hunde der ødelægger ting indendøre (under opsyn). Vi vil gerne hjælpe med disse problemer, men det bliver i form at enetimer/hjemmebesøg.

Prisen for 10 dage er 5.000 kr. Efterfølgende dage koster kr. 380,- pr. påbegyndt dag

Kontonummer: 2204 4388 664 032 (Nordea)

 

 20130922_155917

Vores hus – her passes hunde i skolen.

Kundeudtalelser kan læses her: http://hundemotivation.dk/velkommen/kundeudtalelser/

 

 

Spørgsmål ? E-mail camilla@hundemotivation.dk tlf. 20 22 44 14

.

Copyright © 2017 hundemotivation.dk. Det behøver ikke at være hundedyrt: Privat Politik hundetræning Link Partner