Hvornår skal man starte til hvalpetræning med sin hvalp??

 

Atila hvalp

Det er vigtigt at starte til hundetræning med sin hvalp, uanset om man tidligere har haft hund eller er nybegynder.

Det er vigtigt at træne hunden i de almindeligste lydigheds dyder, som at komme når man kalder og gå i snoren uden at trække. Den største grund til at gå til hundetræning er dog at hunden har godt af at se andre hunde, og ikke mindst lære at kunne gå forbi andre hunde uden nødvendigvis at skulle lege med alle den ser.

Mange får af vide fra opdrætteren at de skal til hundetræning med det samme, og det får de nye hundeejere til at kontakte træningssteder nærmest inden de har fået hvalpen. Hos hundemotivation.dk anbefaler vi at hvalpen har boet hos sin nye familie i 3 uger. Der er så meget man skal lære når man er en lille hvalp der lige er flyttet fra sin mor. Hvad hedder jeg? Hvor sover jeg? Hvem er mine mennesker? Hvor skal jeg besørge? Og hvordan skal jeg spise? Hundeskole1

Man kan vel sige at hundetræning er som at begynde i skole. Man skal hurtigt kunne svare på at sidde ved fod, og ikke kaste sig ud i alle de lyster man lige har. Og det kræver en minimum af modenhed, som en 8 uger gammel hvalp ikke besidder.

 Den sociale træning

Selvfølgelig er det vigtigt at hvalpen ser andre hunde og ikke mindst lære at gebærde sig overfor andre hunde, men det er klart en misforståelse at det kun er hvalpe den skal være sammen med.

Verden derude er jo fyldt med alle slags hunde. Store, små, legesyge, sure, unge, gamle, overbærende og ligeglade hunde er det hvalpen vil møde derude, og derfor er det meget mere korrekt at opsøge forskellige situationer i livet. Det kan være venner/families hunde, naboer, overskuelige hundeskove- nogle har endda hvalpe indhegninger, og så kunne man selvfølgelig også gå til hvalpeleg, hvor det kun er hvalpe. Andre hvalpe kan lære dem at tumle med andre hvalpe, ja, og det er dejligt for dem, men de skal kunne klare sig med et noget mere forfinet hundesprog end det andre hvalpe kan lære dem. Hvis man springer lige i hovedet på alle hunde, som hvalpe nu gør, så ender det med der bliver sagt fra af de andre hunde, og det kan jo være en skræmmende oplevelse for både hund og ejer, som gerne skal undgås.

Lydighed – hundetræning

Brug derfor de første uger på at lære hinanden at kende. Opsøg hunde i jeres område. Lær hvalpen at være tryg, og lad den vide hvilken familie den er kommet til. Og meld jer så til træning. Gerne på små hold, så lærer både du og hunden bedre. Pas din træning, også selvom det er hårdt arbejde, det er trods alt kun en periode, der gerne skulle give så meget værktøj at lydighed bliver en hverdags ting. Tænk meget over og undersøg hvilken hundetræner i melder til hos. Det er så vigtigt at man får den rette hjælp, og ikke bare tager det første og nærmeste! God undervisning gider man godt at køre efter! 

God hvalpetræning.

Skrevet af: Camilla Davidsen

Spørgsmål ? E-mail camilla@hundemotivation.dk tlf. 20 22 44 14

.

Copyright © 2017 hundemotivation.dk. Det behøver ikke at være hundedyrt: Privat Politik hundetræning Link Partner