Hundetræning for begyndere
Det kan være en ret overvældende oplevelse, første gang man bringer sin hund med hjem. Din nye bedste ven har brug for en masse opmærksomhed og omsorg. Men du vil gøre dit liv og din hunds liv meget nemmere, hvis du ret hurtigt, efter at du har fået hund, begynder til hundetræning/hvalpetræning.
Professionelle hundetrænere får det til at se ud som om, at hundetræning/hvalpetræning er super nemt. Men hvis du tror, det er tilfældet, så tager du fejl.
De første gange du forsøger selv, vil du sandsynligvis opleve, at selv de mest simple teknikker virker, men eftersom hunden vokser sig større og mere selvsikker på verden og dig, så vil der opstå forskellige uoverensstemmelser. Men – stort set – alle hunde vil gerne behage deres ejere, så brug en masse tid sammen med din hund. Den vil elske dig for det, og herefter vil den forsøge at adlyde og forstå dig.
Du skal starte hundetræningen i det øjeblik du har fået hvalpen indenfor døren, men selvfølgelig skal man starte i det små. Når man træner sin hund vil båndet mellem jer bliver skabt og blive rigtig stærkt. Hvis du fortjener din hunds respekt vil hundetræningen/hvalpetræningen blive meget lettere i fremtiden. Det er også en god idé at starte til noget hvalpe/lydigheds træning inden hunden er alt for gammel, gerne fra omkring 10 ugers alderen, og det kan være en god idé at få sin hundetræner hjem, og give de første gode fif, om sove/spisevaner og de første begynder øvelser, så er du godt på vej med det lille nye medlem af familien. Hvis du ikke lige kom igang da hvalpen var så ung, så fortvivl ikke, det er ikke for sent.
Noget af det første du lærer i hundetræning/hvalpetræning, er kommandoer. Men det er ikke så simpelt, som den erfarne hundetræner kan få det til at se ud. Din hund vil sandsynligvis ikke adlyde dine kommandoer, når du prøver det samme, og det er ikke fordi din hund ikke VIL forstå det, men fordi den endnu ikke forstår DIG, og hvad det er, du vil have den til at gøre.
Det er ofte tonen i stemmen, der beslutter, om en kommando er en succes eller ej. Gode hundetrænere er ikke i besiddelse af særlige evner til at tale med dyr. De ved bare præcis, hvordan hunden opfører sig, og hvordan den rigtige tone i stemmen skal lyde, før hunden adlyder. Og ved at gøre det samme, kan du gøre kunsten efter og så er det alligevel ikke så svært som først antaget.
Din kommandotone skal være fast, men ikke truende. Du skal vise hvem der er den dominerende i forholdet mellem dig og hunden. Hvis du ikke gør det, vil du ikke være i stand til at få din hund til at adlyde. Der skal være stor forskel på rigtigt og forkert, så hunden aldrig er i tvivl om, hvad du mener. 
Du bør rose din hund, når den gør noget rigtigt. En positiv holdning er det vigtigste i al hundetræning/hvalpetræning. En hund er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert, men den er ikke i stand til at forstå forskellen uden behørig feedback fra træneren. Nogle bruger godbidder, selv bruger jeg min stemme og kropssprog til at fortælle, når jeg er glad og tilfreds, men også til at vise, når jeg ikke er. Dog går jeg yderst sjældent til korporligheder.
Så brug din stemme og dit kropssprog. På den måde lærer du hunden at skelne mellem god og dårlige opførsel. Og husk at alle hunde forsøger at behage deres ejere, så de vil gøre alt hvad de kan, for at følge dine instruktioner, så jo hurtigere du kommer i gang, jo bedre.
Tonen i stemmen er det første, du skal fokusere på som nybegynder indenfor hundetræning/hvalpetræning. Når du har lært det, kan du begynde at bruge mere komplicerede træningsmetoder.
Men husk, at alle hunde har forskellig intelligens og temperament. En metode der virker godt på én hund, kan være nytteløs på en anden. Så gør hvad du føler rigtigt, når du træner din hund og skynd dig at få lært hundens sprog, for den kan ikke lære menneskesprog, men vi mennesker kan sagtens lære at tale “hundsk”.
Camilla Davidsen
- » Lær din hund at "Kigge" på dig
- » Hemmeligheden bag hundetræning og den gode hund
- » Hundetræning: Lær din hund kommandoen ”BLIV”
- » Hvordan får du mest ud af at gå til hundetræning?
- » Hundetræning: Det er ingen videnskab
- » Mad, motion og mental stimulering.
- » Skovflåter. Borrelia, TBE og Ehrlichiose.
- » Hvornår er man en god hundeejer?
- » Sådan får du din hund til at komme når du kalder.
- » Positiv hundetræning, kan man det uden godbidder?
- » Hundetræning: Sådan gør du din hundetræning til en godbid!
- » Gør hundetræningen interessant for dig og din hund
