Hjælp min hund er hårdmundet/Knaser vildtet/holder for fast

 

 

Hjælp til jagthundeejere / Jagttræning / Hjælp din jagthund

 Vi kunne lave overskrifter der hed: 

Hjælp min hund er ”Hårdmundet” eller

Hjælp min hund er vildtknaser  eller

Hjælp min hund ”ruller” dummyen/fuglene  eller

Sådan forebygger du ”rullen” og ”knasen”

Stress i forbindelse med apportering

Min hund vil ikke give slip

 

 Kært barn har mange navne…

 Så har du en hund med et af disse problemer, er jeg sikker på at du vil nærlæse nedenstående, for så ved du også, at det er svært at gøre noget ved det. Husk bare at det er ikke umuligt. Der er virkelig mange ting, du selv kan gøre for at afhjælpe hunden af med unoder.

 I denne artikel går jeg ud fra, at din hund KAN apportere, men at problemet er rullen, gnasken, knasen eller at æde/sluge vildtet.

 Har du en hund, der tygger, ruller eller ligefrem knaser/æder vildt, så har du et problem, som mange mener, er næsten uløseligt. Det behøver det slet ikke at være, hvis du blot træner din hund med lidt omtanke. Husk blot at gør du, hvad du plejer- så får du, hvad du plejer, så du skal lave noget helt om.

Enkelte, og det er virkelig ikke ret mange racer kan have genetiske problemer, og her er det selvfølgelig svært at gøre noget ved det. Tro på at din  hund kan kureres for dette problem,  og søg ikke hjælp førend du har prøvet dig frem med nedenstående velmente råd. Hvis du stadig har problemet, så lad mig hjælpe dig. Ring til mig så tager vi en snak.

 Hvorfor tygger din hund?

 Det er ALTID stress og usikkerhed, der udløser denne uønskede reaktion, så hvordan kan du lære hunden ikke at stresse?  Du kan starte med dig selv. Stil ikke for mange krav til hunden (det er meget svært for allehundeførere). Gå tilbage i træningen (det har du hørt før, men gør du det?).

Bevæg dig roligt (jo mere stress, jo langsommere skal du bevæge dig) og tal roligt til hunden. Og frem for alt: mist ikke besindelsen, for så går det da først galt. Er du vred indeni og lyder som ”en glad sukkerknald”, er det ligeså galt som at miste besindelsen. Stop træningen, og vent til du har overskud til at hjælpe din hund (Nej, den gør det ikke for at irritere dig selvom du måske tror det). (Se også herunder: ”Sådan starter jeg forfra”)

 Årsagen er, at du stiller for store krav, for mange krav eller for svære krav, eller en blanding af alle tre ting.  Det her burde stå med store bogstaver, for det er faktisk sagens kerne.

Grænserne er flydende og afhænger af dagsformen på både hund og fører. Man kan ikke entydigt sige, at det skyldes én bestemt fejl (med mindre det er et genetisk problem).

 Håndtering af problemet

 Husk at det er i din træning, du skal lære hunden at håndtere stress på en ordentlig måde. Derfor kan det ikke nytte noget, du deltager på jagt eller prøve med din hund førend træningen sidder lige i skabet. Hvis hunden er stresset får vildtet en hårdmundet behandling med på vejen. De lidt mere ulydige hunde løber væk og ignorerer førerens kalden eller kaster/leger med vildtet. Andre igen stikker af med vildtet. Næste skridt kunne være at hunden slet ikke gider vildtet mere, fordi det altid udløser skideballer og dårlige situationer.

 Det, der er galt, er: Grundtræningen, forkert jagttræning eller generne.

 Indimellem skyldes ”knasen/rullen” også glæden over at finde den dejlige fugl, men at ejeren ikke deler glæden på anden måde end ved at tage vildtet fra hunden i ”en pokkers fart” – og helst inden den laver ulykker. Her opfører føreren sig stresset for at få fat i fuglen, og det går lige ned i hunden.

 Hvis det går galt, så er det til træning, det skal gå galt, for her kan man gå et par skridt tilbage og få det til at fungere igen, og man skulle meget gerne have en træner der kan hjælpe en. Det siger sig selv, at man ikke bør begynde at lave videregående apportering, hvis hunden ikke har sin grundlydighed på plads. Bare noget så simpelt som at komme, når man kalder, skal sidde lige i skabet, inden man kaster den første dummy. Kan hunden ikke det, så træn kun med lang line på, så du kan trække ganske lidt i linen, når hunden har dummyen i munden, og du fløjter hjem. Den skal vide, at dummyen skal hurtigst muligt hjem, at det er det, vi vil have den til! Ikke kun finde, hente og aflevere, når det passe den- men hurtigst muligt.

 Grænser- hundens eller førerens?

 Nogle hunde har kun problemet på store jagter eller ved udfordrende prøver. Føreren står forbløffet og ser det ske der aldrig er sket før. Føreren skal blive bedre til at trække grænsen for, hvor meget man skal presse sin hund, og derved vil problemet løse sig efterhånden, som hunden bliver bedre til at flytte sin egen stress grænse. Det kommer med alder og erfaring. En jagtglad hund kan aldrig selv sætte grænser for, hvor meget den skal arbejde, så det er meget vigtigt, at du som fører kan gøre det! Den bliver ved og ved.

 En lille sidebemærkning: Alle de førere, der mener deres hunde skal have energiolier, barer og særligt energifoder samt andet energitilskud bruger efter min mening deres hunde for hårdt. En hund kan tåle meget, og hvis man sørger for, den får sund mad, god motion og ellers er sund og rask, så kan den godt klare nogle ordentlig lange jagtdage uden tilskud af nogen art. Kan man ikke stoppe imens legen er god på jagt, så kan det være man heller ikke er god til det når man træner  ?!

 HUSK at føle dig frem til, hvor meget hunden kan klare og ikke til, hvor meget du har lyst til, at hunden klarer.

 STOP mens legen er god, og pas på ikke at dræbe lysten til at apportere i det hele taget. 

 

 Grundtræning – hvordan?

 Hvis din hund har problemer med vildt/dummyer med skind/fjer på:

 Gå tilbage til kanvas dummyer i en periode. Gerne store og tunge, men også almindelige dummyer. Dog skal der først være skind/fjer på igen, når hunden kan behandle de almindelige dummyer med respekt igen.

 eller

Hvis din hund har problemer med almindelige kanvas dummyer: Sidste udvej

 Har du allerede problemer med almindelige dummyer, så hedder metoden ikke længere lystapportering, men konsekvensapportering, der virkelig, som navnet antyder, skal være konsekvent for at virke:

1). Du beder hunden sidde med en dummy i munden, som du kan tage på din kommando.

Tips: indimellem lader jeg en godbid hvile oven på dummyen, så når jeg får den på kommando, bliver godbidden derinde som belønning.

2). Du beder hunden hente en dummy, der ligger lige foran den. Gradvist kan emnet flyttes længere og længere væk. Dette øves igennem længere tid, ikke kun et par uger, men nærmere et par måneder. Husk hundens grænser og lad være at gøre det for tit. 2 gange om ugen er rigeligt.

3). Du begynder at øve konsekvensapportering med koldt/lettere frossent vildt, og derefter fuldt optøet vildt. Du ender op med nyskudt varmt vildt.

 

 Hvordan får jeg en glad jagthund? (apporteringstræningens ABC)

 Du kan forebygge problemer ved at starte træningen fra hunden er helt ung. Begynd med at lave små hente/bringe lege. Den må ikke bide eller flå i emnerne overhovedet, så stopper legen, og du benytter den lange line, så du kan være konsekvent og ikke starte en ny leg, der hedder: ” jagten rundt efter hund/dummy”.

 Kast mange dummyer afsted, men hent selv de fleste.

 Når hunden har forstået, at den skal finde, hente, samle op og bringe til hånd, begynder du med koldt vildt som tamduer, ænder, fasaner m.m. Gå derefter over til kaniner/harer og varmt vildt. Sørg for at alle emner er friske, hele og ikke har bare pletter/skudsår eller er blodige og snaskede. De skal være lækre at røre ved og kasseres ved mindste tvivl om dette. Emnerne bør være ny skudte og derefter frosset korrekt ned. Så kan de som regel bruges flere gange.  Man kan med fordel bruge lettere frosne fugle i træningen, altså ikke totalt frosne, men heller ikke totalt optøede.

 Brug forskellige emner, ikke kun bolde, men også legetøj, avisen, mange slags dummyer, gerne med fjer og vinger, men ikke for tunge emner i starten. Hunden skal lære at hente med respekt for de udkastede emner, uanset hvad det er.

 Forlang at hunden er forholdsvis rolig og eventuelt kigger på dig, inden den får lov at blive sendt. Så snart det bliver for vildt, så gå lidt videre på turen, lad hunden tænke på noget andet og prøv igen lidt senere, evt. med en dummy, der ikke er helt så interessant. Du ved sikkert godt, hvilken dummy din hund foretrækker, og på den måde kan du bruge den til de sværere øvelser, men ikke når den er stresset i forvejen. Holder hunden med forkert greb, så ret det uden at gøre et stort nummer ud af det. På et tidspunkt får den lyst til at holde emne korrekt.

 Lad hunden bære på emner mens i går. Hver dag på jeres ture kan du bede den bære et eller andet for dig. På den måde vænner den sig til at bære noget i munden, at gå med det, og at den først skal aflevere, når du vil have det. Lad være at presse den til at sidde ned i starten, så begynder den bare at spytte emnet ud. Hvis hunden ser ud til at ville sidde uden at blive stresset af det, så udnyt chancen for at aflevere det siddende til hånd. Gør endnu mere ud af rosen, imens  hunden gør det rigtige, og ikke bagefter, og ros kun meget, hvis den gør det HELT korrekt, så den kan mærke, hvad det er, du allerhelst vil have.

 

 Sådan starter jeg forfra/sådan løser jeg problemerne

 Er problemerne begyndt, så gå straks tilbage i træningen – helt tilbage! Jo længere du går tilbage, jo hurtigere og bedre resultater, vil du få. Tænd for lysten og gnisten til at få hunden til at samarbejde med dig. Brug den lange line. Tag godbidder i brug, hvis det ikke stresser din hund, og frem for alt – bevar selv roen og det gode humør.

 Hold dig fra at stresse hunden unødigt ved at sige hold fast eller skælde ud, hvis den ruller/tygger. Lad den i en periode aflevere til hånd og ikke siddende. Den skal ikke mødes af en stresset ejer, der ikke tror på den kan klare opgaven. Stol lidt mere på den, og kan du ikke det, så skal du tilbage til start.

 På gåturene kan du godt lære hunden kommandoen ”hold fast”, men det er ikke det rette tidspunkt at lære hunden denne kommando, når først du har problemer med at den slipper! Det skal ligesom være to helt forskellige ting. ”Hold fast” kan være når den henter avisen eller hjælper med at bære varer ind fra bilen. Det kan være ting, du har ved hånden. En serviet, din sutsko eller en vante. Men lad være at bringe jagt og dummyer/vildt ind i kommandoer om ”at holde fast”, når din hund i forvejen har problemer med at holde roligt på vildtet.

 Note: Nogle hunde holder jo netop fast og resultatet er uspiselige fugle, se billede.

Måske man skulle lave en kommando der hedder: ”Ikke så fast”

 

 

Ved at adskille tingene ødelægger du ikke den vigtige lyst til at bære vildt/dummyer.

 

 

Når du har fået genopbygget tilliden, kan du forsøge dig med en rigtig fugl igen – husk lettere frossen og gerne en lidt stor fugl. Eks. fasan/sort fugl af en slags. Gå forsigtigt frem, og pas på at flytte hundens grænser i takt med hvad DEN kan holde til, og ikke hvad DU vil have den skal holde til!

 Vær indbydende at aflevere til. Bliv glad, byt med godbidder, når alt er helt perfekt, og vær ikke bange for at rose hunden til skyerne, men sørg for det passer til indsatsen. At du rent faktisk kun giver godbidder og overdreven ros, når noget har været overdrevent rigtigt.

 Hold hunden under opsyn, og lad den ikke søge i alt for frie søg, hvor den har sin egen fest med at løbe efter vildt, som den kan ødelægge, især når du ikke kan se den. Hold altid en vildtgnasker under opsyn, så du kan gøre alt for at forhindre det sker. Den skal jo nødig få smag for det, og den lærer hurtigt, at du ikke griber ind, når du ikke kan se den.

 Lad være at tage din hund med på jagt, hvis ikke grunddressuren er i orden. Eller i hvert fald kun på små hyggejagter, hvor der ikke fældes meget vildt/skydes ret meget; det kan stresse hunden.

 Rigtig god fornøjelse med træningen

Knæk & Bræk!

 Skrevet af: Camilla Davidsen

 

SE HER: Apporteringstræning  

 

 

 

Spørgsmål ? E-mail camilla@hundemotivation.dk tlf. 20 22 44 14

.

Copyright © 2017 hundemotivation.dk. Det behøver ikke at være hundedyrt: Privat Politik hundetræning Link Partner