Når man sender sin hund i skole hos os, kan det have flere forskellige årsager. Måske skal I på ferie eller kan ikke have hunden hjemme af en eller anden grund, så er det ligesom en hundepension, hvor hunden lærer noget hver dag.
Den er i skole i stedet for bare at blive opbevaret.
En anden grund kunne være at man ikke har den nødvendige tid eller erfaring. Så lærer vi hunden det, og så er det kun hundeføreren, der skal lære¨det selv.
Vi har højest et par hunde i pension/træningslejr ad gangen og sammen med vores egne 2 labradors, så er det forholdsvis få hunde, og derfor er der meget tid til den enkelte.
Hundene bor og lever indenfor i vores hus, blandt vores familie, og er på den måde i “døgntræning”. Der er ingen bure eller hundegårde her! Ikke fordi vi har noget imod det, for det har vi ikke, hvis det blot bruges korrekt. Men vi har ikke hundebure og gårde selv, og vi bruger det ikke.
Hunden passes på egen risiko og på ejerens eget ansvar. Hunden skal være vaccineret iht. gældende regler. Ejeren skal selvfølgelig have tegnet den lovpligtige forsikring på hunden. Hvis hunden ødelægger ting eller andet, der ikke dækkes af den almindelige lovpligtige forsikring, kan ejer tegne særlig forsikring, der kan dække. Ellers er det ejers ansvar at bringe ødelagte ting tilbage til oprindelig stand eller erstatte det økonomisk.
Typisk sender man sin hund i skole i 10 dage her. På de dage kan man træne mange ting, men som regel har hundene vi har haft i træning været hunde der skulle lære basale ting, eller har haft et særligt problem. (skudræd, vandskræk, bange for andre menensker eller hunde).
Vi har også hunde, der kommer her i længere tid; eks. har vi haft en dejlig hvalp fra den var 8 uger og 3måneder frem. Den lærte at holde sig i ro indendøre. At komme når man kaldte og blive renlig. Den trak ikke i snoren og kunne være sammen med alle slags hunde. Familien ville gerne have en sød, renlig og nogenlunde lydig hund og selv træne resten. Det fik de, og de er kisteglade for ham i dag.
Og vi har hunde der bare kommer en forlænget weekend, hvis man lige skal male stuen, holde fest eller ved, man ikke er ret meget hjemme. Så kommer den her og lærer bare det, den kan nå.
Prisen er 350 kr. pr. påbegyndt dag.
Vores hus- her bor vi og driver vores hundepension og hundeskole.
Et par skønne hunde i skole hos os. Sommeren 2010.
Bianca, Bowie, Luna og Nemo
- » Hundeskole: Adfærdsproblemer
- » Hundeskole: MiniHunde-træning (små racer)
- » Hundeskole: Lydighedshold max. 15 deltagere
- » Hundeskole: Jagthunde træning
- » Hundeskole: Hundetræning : Enetimer
- » Træningsophold
- » Hundeskole: Familietimer m/ Børn i centrum
- » Hundeskole/ hundetræning: Apportering
- » Hundeskole: Muskelhunde træning
- » Hundeskole: Hundetræning – små hold
- » Hundetræning Priser
- » Hundeskole: Hvalpetræning
